Veneta.com's erklæring om databeskyttelse

Den 25. maj 2018 trådte den nye databeskyttelsesforordning (GDPR) i kraft. GDPR stiller strenge krav til organisationer om behandling af personoplysninger og giver forbrugere flere rettigheder, når det gælder behandling af deres personoplysninger.

Det er en lov, vi hilser velkommen!

Veneta.com indsamler personoplysninger om dig for at kunne betjene dig bedst muligt. Vi gør naturligvis vores bedste for at beskytte dine oplysninger. Hos Veneta.com bruger vi masser af tid og opmærksomhed på at passe godt på dine personoplysninger. Det er vigtigt for os, da dine oplysninger ikke kommer andre ved.

Hvilke oplysninger vi indsamler om dig, kan du læse i vores databeskyttelseserklæring nedenfor.

Vi beskriver også, hvad dine oplysninger bliver brugt til, hvor længe vi opbevarer dem, hvem der har adgang til dem, og hvilke rettigheder du har.

Vores databeskyttelsespolitik er senest opdateret den 29. maj 2018.

 

Retsgrundlag

I henhold til databeskyttelseslovgivningen har vi pligt til at oplyse, hvilket retsgrundlag vi har for at behandle dine oplysninger. Vi har brug for dine oplysninger for at kunne gennemføre en kontraktuel aftale mellem dig og Veneta.com optimalt. Vi har brug for dine oplysninger i forbindelse med:

  • Tilbud og ordrer
  • Bestilling af gratis rådgivning
  • Bestilling af fotoservice
  • Bestilling af vareprøver
  • Levering og montering
  • Retur og reparation
  • Vores unikke 8 års garanti
  • Vores 100 % opmålingsforsikring og tilfredshedsgaranti
  • Kontakt til vores kundeservice
  • Veneta erhverv

Læs her, hvilke oplysninger vi indsamler om dig
 

Tilbud og ordrer / Bestilling af gratis rådgivning / Bestilling af fotoservice / Bestilling af vareprøver / Levering og montering / Retur og reparation

Vi beder dig om at oplyse dit køn, dit fornavn og efternavn, din adresse (herunder postnummer og by), din e-mailadresse og dit telefonnummer. Vi har brug for disse oplysninger for at kunne udføre ovenstående ydelser optimalt. Det er f.eks. praktisk, hvis transportøren er i tvivl, om han står ved den rigtige adresse. Vi lover, at vi ikke ringer til dig uden videre.

Hvis du har bestilt vareprøver hos os, kan vi sende dig en mail med oplysninger om f.eks. opmåling og anden rådgivning. Ikke alle vores kunder ved, at vi tilbyder uforpligtende og gratis rådgivning derhjemme, og nogle kan have problemer med opmåling. Hvis du vil undgå dette, så kontakt os.

Vi rådgiver dig gerne helt uforpligtende. Derfor kan vi bede dig om at sende et billede af dit vindue.

Vi ønsker desuden, at dit besøg på vores website skal være en god og tryg oplevelse for dig. Til dette formål kan vi gemme din IP-adresse.
 

Vores unikke 8 års garanti

Vi har naturligvis også brug for dit navn, din adresse og dine ordreoplysninger for at kunne tilbyde dig og administrere vores unikke 8 års garanti.

 

Vores 100 % opmålingsforsikring og tilfredshedsgaranti

Tilfredse kunder er vores primære mål! Vi har brug for dine ordreoplysninger, dit navn og din adresse for at kunne tilbyde og administrere vores opmålingsforsikring og tilfredshedsgaranti.

 

Kontakt til vores kundeservice

Vi gemmer også dine ordreoplysninger, dit navn og din adresse, for det tilfælde at du en dag ringer til vores kundeservice. Så slipper du for at fortælle din historie to gange.

 

Legitim interesse

Veneta.com ønsker at tilbyde dig den bedste og mest personlige service. Det giver os en legitim interesse i at bruge dine oplysninger. Vi gør naturligvis alt for at beskytte dine data bedst muligt. Dette gælder for:

  • Din brugerkonto på Veneta.com
  • Kontakt med vores kundeservice og rådgivere
  • Personlig rådgivning
  • Nyhedsbreve, kampagner og tilbud
  • Sociale medier
  • Monteringsappen
  • Besøg på vores website
  • Kundetilfredshedsundersøgelser og anmeldelser
  • Oplæring af vores medarbejdere
     

Din brugerkonto på Veneta.com

På din brugerkonto på Veneta.com gemmer vi dine personoplysninger samt oplysninger om dine tidligere ordrer og/eller aftaler. Vi gemmer dit fornavn og efternavn, din adresse (herunder postnummer og by), din fakturerings- og leveringsadresse, dit telefonnummer, din e-mailadresse, din ordrestatus og øvrige relevante ordreoplysninger. Vi gemmer også dine personlige præferencer samt dine valg i forhold til vores nyhedsbrev. Det betyder, at du slipper for at indtaste dine oplysninger flere gange, og at du til enhver tid kan se din ordrestatus.

Inaktive brugerkonti anonymiseres efter 8 år.

 

Kontakt med vores kundeservice og rådgivere

For at kontakten med vores kundeservice og rådgivere kan forløbe så let som muligt, har vi brug for dit navn, din adresse og dine ordreoplysninger. Til brug for oplæring af vores medarbejdere kan det ske, at vi optager vores telefonsamtaler med dig. Det gør vi, fordi vi ønsker at blive lidt bedre hver dag. Hvis det sker, oplyser vi dig naturligvis om det på forhånd. Optagelserne gemmes kun i højst 30 dage.
 

Personlig rådgivning

Når du besøger vores website, og/eller når du er logget ind på din brugerkonto på Veneta.com, genkender vi dig som en unik besøgende. Vi analyserer din adfærd på vores website, f.eks. hvilke sider og produkter du ser på, hvilke billeder du zoomer ind på, osv. Det gør vi ved hjælp af cookies. Det er små (midlertidige) tekstfiler, som gemmes på din computer. Vi gemmer og analyserer disse oplysninger for at kunne yde dig en personlig og god rådgivning. Vi ønsker at gøre vores e-mails, annoncer, tilbud og websider personlige, så du får den bedst mulige brugeroplevelse. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.

 

Sociale medier

Du kan komme i kontakt med os på flere måder, f.eks. også via de sociale medier. Tryk ""Synes godt om"" til vores billeder, skriv en kommentar, eller send os en besked på Instagram. Følger du os allerede på Facebook og Instagram?

Ud over Facebook og Instagram er vi også aktive på Pinterest, Twitter og YouTube. På vores Pinterest-kanal finder du inspirerende billeder af vores produkter, men også generel inspiration om boligindretning. Besøger du vores YouTube-kanal, finder du praktiske videoer om opmåling og montering, som hjælper dig, når du skal måle op til eller montere dit nye produkt. På vores Twitter-kanal deler vi vores nyeste blogindlæg og de seneste ledige stillinger.

Vi deler aldrig vores kundeoplysninger direkte med Facebook, Instagram, Pinterest, Twitter eller YouTube. Vi gemmer ikke selv nogen cookies under disse links. Hvis du vil vide mere, henviser vi til vores cookieerklæring eller til Facebooks, Instagrams, Pinterests eller YouTubes databeskyttelses- og/eller cookieerklæring.
 

Monteringsappen

Vores montører bruger en monteringsapp, som er udviklet specielt til Veneta.com. I denne app kan de søge på relevante ordreoplysninger. Leveringsformularen underskrives også digitalt og sendes til dig via denne app. Det er både hurtigt, nemt og godt for miljøet.

 

Besøg på vores website

Når du besøger vores website, bruger vi cookies (og tilsvarende teknikker). Vi følger din adfærd på vores website. Vi registrerer også, hvilke søgeord du bruger. Det gør vi, fordi vi ønsker at give dig god og personlig rådgivning og et relevant og personligt tilbud. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.

 

Kundetilfredshedsundersøgelser og anmeldelser

Tilfredse kunder er altafgørende for os! Vi vil gøre næsten alt for at opnå dette – tag f.eks. vores opmålingsforsikring og tilfredshedsgaranti. For at kunne måle kundetilfredsheden kan vi bruge dine oplysninger, når du deler din mening og din oplevelse af Veneta.com med os. Vi vil gerne blive lidt bedre hver dag.

 

Oplæring af vores medarbejdere

Vi finder det meget vigtigt at kunne yde dig den bedste rådgivning, den bedste service og den bedste montering. Derfor oplærer vi vores medarbejdere næsten dagligt. I den forbindelse kan vi bruge dine oplysninger.

 

Adgang til dine oplysninger

Vi videregiver kun dine personoplysninger til tredjemand, hvis det er strengt nødvendigt for gennemførelsen af vores aftale med dig. F.eks. til transportøren ved levering af dit produkt eller til vores betalingspartnere. Eller til vores reparatører, produktsupportere og IT-partnere.

Da vi gerne vil give dig personlig rådgivning og personlige tilbud, anvender vi sommetider marketing-, medie- og reklamepartnere. Og ind imellem også dataanalytikere.

Disse partnere har adgang til dine oplysninger for at kunne yde dig den bedste service på vegne af Veneta.com. Med alle disse partnere har vi indgået en databehandleraftale, som beskytter dine oplysninger. Med vores partnere uden for EU har vi strenge aftaler, som sikrer, at de europæiske regler om databeskyttelse bliver overholdt. Nogle af vores partnere er selv dataansvarlige og skal selv oplyse dig om dette.

 

Opbevaring

Dine oplysninger opbevares på forskellige servere. For at beskytte dine data træffer vi strenge sikkerhedsforanstaltninger og har indgået databeskyttelsesaftaler. Alle dine oplysninger, som ligger på vores servere, opbevares i EU.

 

Opbevaringsperiode

Vi opbevarer ikke dine oplysninger længere end nødvendigt. Når vi ikke længere har brug for dine oplysninger, sletter vi dem eller anonymiserer dem til interne analyse- og rapporteringsformål.

Vi anvender følgende opbevaringsperioder:

  • Dine kundeoplysninger opbevares i 7 år, så vi kan servicere dig, hvis du vil benytte dig af garantien. Efter denne periode bliver dine oplysninger anonymiseret.
  • Dine fakturerings-, leverings-, betalings- og ordreoplysninger opbevarer vi i 7 år. Det er vi forpligtet til af skattemæssige årsager. Efter denne periode anonymiserer vi dine oplysninger.

 

Wi-fi og kamera

Af sikkerhedsmæssige hensyn til vores medarbejdere, produkter og naturligvis også dig er der monteret sikkerhedskameraer på vores ejendom. Optagelserne opbevares i højst fire uger, medmindre vi ser noget mistænkeligt, som bør undersøges, eller medmindre vi ifølge loven er forpligtet til noget andet.

Vi har også et wi-fi-netværk i vores ejendom. Dette kan du benytte gratis. I den forbindelse bliver der lagret oplysninger (f.eks. dit identifikationsnummer). Dette gør vi for at forebygge misbrug.

 

Dine rettigheder

Du bestemmer til enhver tid over dine personoplysninger. Du har ret til at anmode os om indsigt i dine oplysninger, ligesom du har ret til at bede os om at slette eller berigtige dine oplysninger.

Du har også ret til at klage over brugen af dine oplysninger til markedsføringsformål. Desuden har du ret til at bede os begrænse behandlingen af dine oplysninger.

Alt dette kan du gøre via din brugerkonto på Veneta.com eller ved at sende os en skriftlig anmodning. Du finder vores kontaktoplysninger nederst i databeskyttelseserklæringen.

For at forebygge misbrug og være sikre på, at du er den, du udgiver dig for, kan vi bede dig om at fremvise behørig legitimation.

Hvis du i forbindelse med en ordre f.eks. har tilmeldt dig vores nyhedsbrev, opbevarer vi denne tilmelding i fem år. Du kan framelde dig via din brugerkonto på Veneta.com eller nederst i nyhedsbrevet.

 

Du har ret til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed (Datatilsynet). De kan kontaktes på følgende adresse:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. 33 19 32 00
https://www.datatilsynet.dk/ [email protected]


n/a
n/a
n/a
n/a


En klage til Datatilsynet er uafhængig af en eventuel juridisk proces. Hvis du lider tab som følge af behandlingen af dine personoplysninger, kan du indgive et erstatningskrav.

 

Kontakt

Veneta B.V.

Afdeling Data & Privacy

Blegdamsvej 6

2200 København N

[email protected]

Telefon: +45 89 88 1000

KvK-nummer (registreringsnr. ved det hollandske handelskammer): 52657841

CVR-nummer i Danmark: 43197908

CVR-nummer i Belgien: BE0649630873